torsdag den 7. juli 2011

Hausfrau in disguise #2


Så er mange af mine glas blevet fyldt. Sidste søndag plukkede Silas og jeg jordbær til den helt store guldmedalje sammen med moster og tante. Vi plukkede jordbær HER. Jeg kom hjem med ca. 5,5 kg. 600 g røg i fryseren resten er blevet tryllet om jordbærmarmelade og -saft. I alt 2 liter saft og 3,2 liter marmelade :-D Jeg har forsøgt mig med henkogning. Det er dog mislykkedes lidt, så nogen af glassene er røget i fryseren ;-)

fredag den 1. juli 2011

Hausfrau in disguise

Det tror jeg måske jeg er. Jeg blev i hvert fald glad helt ned i maven, da jeg tidligere i dag modtog en stor pakke med henkogningsglas og -flasker!


Det hele er bestilt i Tyskland HER. Super sted - billige priser og hurtig levering. Derudover medsendte de 2 Werters original og jeg bliver altid ekstra glad når webbutikker sender lidt til min søde tand :)0

Det kan forresten ikke anbefales ikke anbefales at pakke en sådan pakke ud sammen med en knap 1-årig, især ikke når man ender med en kæmpe bunke med papir, som åbenbart er lige til at spise.


Jeg har desværre ikke et billed af lille-pigen der spiser papir. Jeg havde alt for travlt med at pille papir ud af munden til at tage billeder;)


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 28. juni 2011

Ferskentærte

Jeg fik i sidste uge købt nogle utroligt ringe ferskner - virkelig kedelige og helt uden smag. Men nu er det jo sådan at jeg virkelig ikke bryder mig om at smide mad ud, så jeg tænkte at en kage måske kunne højne på dem og sørme ja! Den blev faktisk så lækker at jeg nu vil dele opskriften med jer.


Opskriften kan findes HER.
Den er meget tung, så jeg serverede den med creme fraiche og det var super.
Forresten hvis der er nogen, der kender et trick til hvordan man skærer ferskner over og fjerner stenen uden at det hele bliver totalt smattet, vil jeg gerne høre det ;-)

Næsten færdig

Mit første patchwork projekt mangler nu kun skråbånd, så er der færdigt. Ih, hvor er jeg spændt på at se det endelige resultat :-D


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 26. juni 2011

Over en måned siden sidst...

Hold da op, har lige opdaget at det er over en måned siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke har fået syet. Jeg har bare ikke rigtig lavet noget som jeg synes var spændende nok til at vise frem - jeg mener et overtræk til barnevognen når den på anhængertræk bag på bilen det er ærlig talt ikke super interessant, men jeg har fået lidt nyt gear :-D
Jeg har simpelthen fået mig en overlocker og når jeg skriver fået, så mener jeg fået! Det er helt fantastisk.

Jeg er medlem af et forum (slyngebarn.dk), hvor man kan forære ting væk, som man ikke har brug for længere. Et skønt princip hvor jeg flere gange selv har foræret noget væk og også modtaget nogle fantastiske ting. Overlockeren har jeg fået af en med-blogger - Astrid fra bloggen Connecting the dots. Hvis du ikke kender bloggen er den helt klart et besøg værd. Astrid syer fantastisk smukke ting, især hendes tasker er jeg vild med.
Den er selvfølgelig allerede blevet afprøvet:


Beklager billedkvaliteten, men billederne er taget med min nye iPhone, som er det andet nye stykke gear jeg fået (denne har jeg dog måtte betale for ;).

onsdag den 25. maj 2011

Jeg drømmer om...

Altså det der stof. Jeg har tidligere skrevet om mit forhold til stof (HER) og nu sidder jeg igen, igen og drømmer om mere stof. Vi behøver ikke at nævne, at jeg har flere ting liggende, som er klippet ved min symaskine og slet ikke burde købe stof nu, for prøv lige at se hvad jeg har fundet på Michael Millers hjemmeside.

Fordi jeg elsker sommerfugle og det ville være en skøn kjole til Ella:

Fordi jeg elsker at cykle:

Fordi det 3 R'er er vigtige at huske (Reduce, Reuse, Recycle):

Fordi Silas elsker racerbiler (faktisk elsker han alle biler...):

Fordi jeg bare er totalt forelsket i de der feer:



Jeg kunne blive ved, men må hellere slutte nu inden jeg bliver alt for deprimeret over det der med at være på SU...







søndag den 22. maj 2011

Peace, love and harmony

Jeg er blevet færdig med Ellas bukser i det fine Michael Miller stof som også pryder min header for tiden. Jeg er blevet svært glade for dem. Stoffet vender desværre på hovedet, men det er der ikke noget at gøre ved nu. De vender rigtigt for hende når hun kigger ned af sig selv ;-) Mønstret er igen, igen Ulla Welinder. Mønstret er til et par knælange ballonbukser, som jeg har forlænget.

Læg forresten mærke til bøjlen. Jeg manglede en bøjle til bukser, så den her er en almindelig bøjle, to klemmer og lidt grosgain bånd. Fungerer super og så var det helt gratis :-D



Ella er temmelig svær at fotografere for tiden, men her har jeg fanget hende mens hun tømmer en hylde i køkkenet ;)

torsdag den 19. maj 2011

First round of voting!


My top made it through to the first round of voting! I'm so excited! 306 tops were entered in the competition and I think about 50 went through to the first round of voting ;-) You can read about the top and the more pictures HERE.

You can vote for me (pleeeeaaaaase) HERE! The vote ends at 3 am CET tonight, so there's no time to wait - get voting!

Tomorrow the final round of voting begins and I'm keeping my fingers crossed that I also make it through to this round :)

mandag den 16. maj 2011

Forelsket i et stykke stof...

Uha, kender I det? Der må være andre, der er lige så glade for stof som mig. Jeg elsker smukke stoffer, ikke retro, men ih altså alt det dyre stof man kan købe i USA. Jeg falder i svime. Og nu er jeg blevet lidt mere forelsket end normalt - i et stykke stof med grønne feer. Ahmen det er bare SÅ flot, er seriøst in loooooove. Stoffet er fra Michael Miller, som nok er det mærke jeg efterhånden har købt mest stof fra.

Jeg har syet en kjole til Ella af stoffet. Jeg har holdt kjolen helt enkel for at stoffet rigtig kan komme til sin ret ;)




Mønstret er fra Ulla Welinders bog med børnetøj 0-3 år. Det er min ultimativt yndlingsbog med tøj til børn. Jeg har efterhånden syet rigtig meget derfra.

Jeg har faktisk købt et stykke stof mere fra samme kollektion. Det er lidt anderledes, men også med grønne feer. Det er meningen at det i kombination med ovenstående stof skal blive til en sengetæppe til Ella. Ih, hvor jeg glæder mig sommerferien, så skal jeg sidde i sommerhus med patchwork i hånden, mens mine børn leger i græsset...

lørdag den 14. maj 2011

Barselsgave inkl. mei tai#3

En dejlig veninde har født en skøn lille dreng og så skal der jo selvfølgelig en barselsgave til ;)

Det blev til en mei tai til den dejlige dreng og en tunika til den stolte storesøster. Stoffet til MT'en er fra stof 2000.



Tunikaen er syet af resten af babyfløjlen fra MT'en og en lille rest blomstret stof.
Bagfra:
Mønstret på tunikaen er fra Ulla Wellinders bog.

Alle pakkerne. Den mindste indeholdt en plade chokolade til den nybagte mor ;)


Blogger har desværre været nede i går og der er flere bloggere som har mistet indlæg og kommentarer. Jeg har ikke mistet indlæg, men der er forsvundet et par kommentarer. Krydser fingre for at de dukker op i løbet af i dag. Der var vist et par stykker jeg manglede at svare på ;)

tirsdag den 10. maj 2011

Top for spring

This is my first post in english and perhaps it won't be my last depending on how things turn out ;)
The reason is that I've entered this top in Made by Rae's spring top sewalong.


The pattern is from Ottrobre nr 5/2010 and the fabric is Michael Miller and white linen from stof 2000.
The fabric is actually christmas fabric, but I didn't realize that until after I bought it. To me it says spring more than christmas.





Now all I can do is hope to get loads of votes and maybe by chance I'll win, although I have to admit that I don't have my hopes up, because there're so many beautiful tops entered i the competition.

lørdag den 7. maj 2011

Lige om lidt...

...hanker jeg op i hele min dejlige familie og slæber dem med til fyns fedeste forårsmarked og jeg glæder mig helt vildt til at se alle de fine stande. Men jeg dog bange for at det kan blive en dyr fornøjelse - spørgsmålet er om min mand er klar over hvor dyr? Måske skulle jeg bare efterlade ham herhjemme ;) Det er vel nemmere at få tilgivelse end tilladelse :-D

tirsdag den 3. maj 2011

Denim nederdel

Lidt selvfed har man lov at være en gang imellem, ik? I hvert fald på ens egen blog :-D
Jeg har nemlig syet en nederdel til mig selv og jeg er rigtig godt tilfreds! Eneste minus er at den er lidt stor, så den sidder rimelig lavt, men den er ultra behagelig at have på og det er et meget stort plus hos mig.



Se venligst bort fra den lidt udbulende mave, jeg er ikke gravid, men har lige spist aftensmad ;)

Det er første gang jeg har prøvet at sy en usynlig lynlås i og det var slet ikke så svært som jeg havde frygtet.

Lommerne:

Mønsteret er forresten Ottobre og den er syet i størrelse 40.

Til sidst et bonus-pic fra weekendens tur i zoo, hvor Silas fik en is. Det sker ikke så tit, for vi har årskort til zoo og kommer der meget ofte, så hvis Silas fik is hver eneste gang ville det blive lidt overdrevet ;) Har jeg egentlig nogensinde fortalt at Silas elsker chokolade? Jeg har vist nævnt at drengen er MEGET kræsen, men ikke at det faktisk også gælder søde sager. Han gider ikke rigtig spise is, medmindre det er chokolade. Derfor spiser han på billedet chokoladeis, med chokoladekrymmel. Det syntes han var en ren fest :-D

søndag den 1. maj 2011

Nyt design

Jeg har i lang tid været utilfreds med bloggens udseende, især min header var jeg træt af. Nu har jeg rodet lidt med og lavet en header i picnik. Stoffet jeg har brugt til headeren er Michael Miller og efter min mening  meget smukt. Håber snart jeg kan vise et par bukser til Ella frem i samme stof - de er i hvert fald klippet ;-)
Nå, men over and out, der er mere stof der skal klippes (og noget kage der skal spises...) Håber I har haft en rigtig god weekend, det har jeg i hvert fald :-D

onsdag den 27. april 2011

Bøllehatte

En af glæderne ved barn nr. 2 er at man har en masse tøj og diverse andre sager fra barn nr. 1, så man slipper for hele tiden at købe nyt. Således da jeg manglede en sommerhat til Ella fandt jeg en blandt Silas' aflagte tøj. Jeg synes dog at den helt hvide hat var lidt for kedelig til min lille tøs ;) Så 15 min ved symaskine og en smule velourbånd fra gemmerne og nu ser den sådan her ud:



Silas har selvfølgelig også en bøllehat. Den er hjemmesyet efter et gratis ottobre-mønster. Den er syet sidste år, men han kan heldigvis passe den i år også ;)



Forresten har jeg flere krea-ting liggende som er færdige, men som mangler at blive fotograferet, bl.a. en nederdel til mig selv, en lille barselgave og en ekstra bøllehat til Silas. Derudover har jeg heller ikke glemt jeg på et tidspunkt lovede at dele mit mønster på savlesmækker, men jeg er bare ikke helt tilfreds med mønsteret endnu og da Ella ikke savler for tiden har jeg ikke lige fået taget mig sammen til at gøre det færdig ;) Men det skal nok komme - skal bare lige have syet lidt sommerbukser til Silas, skrive en opgave og diverse andre ting ;)

fredag den 15. april 2011

Årets første: Tomatsalat

Foråret er, synes jeg, mad-mæssigt er lidt træls. Solen er begynder at komme frem, man længes efter varme og lyse grill-aftener, men i supermarkedet bliver kartoflerne stadig mere og mere sølle indtil de nye kommer. Her den anden dag var jeg dog i Kvickly og fandt nogle tomater, som duftede rigtig skønt og havde en flot rød farve. Så nu har jeg fået lækker tomat salat til frokost to dage i træk. Det er så hurtigt og smager efter min mening totalt himmelsk.

Denne gang lavede jeg den med lidt god olivenolie, lidt rå løg, basilikum, masser af feta og et kværn peber. Jeg har planer om mange flere i løbet af sommeren - nogle med balsamico og nogle med gedefeta. Mmmmm hvor jeg glæder mig :)

Jeg har faktisk også allerede fået årets første jordbær, men det siger vi ikke til nogen. Det var sådan nogle udenlandske nogle som duftede rigtig godt, men kun smagte af vand, så nu har lovet mig selv at jeg først køber jordbær igen, når de danske er kommet lige meget hvor fristet jeg end måtte blive ;)

Til sidst vil jeg lige vise endnu en ting som jeg går og glæder mig til - mine rabarber:

Den skyder helt vildt for tiden og allerede nu er jeg i gang med at overveje om der mon skal bliver kompot, kage eller noget helt trejde ud af den ;)

mandag den 4. april 2011

Jeg er her stadig...

Der har været lidt stille herinde på det sidste. Jeg har simpelthen haft travlt - sygdom, studie og diverse andet har slugt min tid nådesløst. En lille smule krea er det dog blevet til - Ella har fået nye bukser og begge mine dejlige unger har fået forårshuer. Det er dog kun bukserne der er blevet fotograferet. Så I må nøjes indtil videre ;)
Det var meningen at det bare skulle være et par hurtige posebukser uden dikkedarer, men selvfølgelig drillede de og endte med at tage uforholdsmæssig lang tid... Nå, men resultatet er ganske udemærket og de bliver hvor de skal, mens den knap-så-lille tøs forsøger at kravle.

Det er nu lidt svært at kravle, men hey der var min fod!

Og nu må jeg vist hellere vende tilbage til føromtalte opgave, vi blogges ved!

torsdag den 24. marts 2011

Halstørklæde til mig selv

Jeg har strikket halstørklæde til mig selv. Det har været færdig lidt over en måned, men på trods af det er blevet brugt stort set hver dag fik jeg først fotograferet det i går. Jeg kan lige så godt sige det ærligt - jeg ELSKER det. Det er dejligt lunt, passer til alt og kradser ikke.

Det er strikket i helpatent. Det tog noget tid før jeg fattede princippet, men derefter var det ret nemt ;)


Faktaboks
Mønster
Geilsk - kan hentes gratis her.
Garn
200 g Rasmillas yndlingsgarn i farven råhvid.
Bemærkninger
Det er projekt nummer 2 jeg har strikket i rasmillas yndlingsgarn. Første var denne djævlehue. Jeg må indrømme at jeg synes djævlehuen ret hurtigt mistede sin elasticitet. Det virker som om garnet er noget mere velegnet til dette halstørklæde. Det er i hvert fald blevet brugt meget uden man kan hverken se eller mærke det.

tirsdag den 15. marts 2011

Lækker chokoladekage med hindbærfyld!

I anledning af min kære svigerfars fødselsdag bagte jeg lidt kage i forrige weekend ;-) Det var faktisk et eksperiment - alle delene af kagen var afprøvet før, men ikke sammensætningen. Resultatet blev hvis jeg skal sige det selv temmelig godt, så nu får I opskriften, eller i hvert fald links til opskrifter ;-)


Chokoladekage med hindbærfyld
Bag en chocolate mud cake efter denne opskrift. Bag den i en springform. Lad kagen køle. Det er vigtigt at kagen er helt kold. Jeg bagte den om aftenen og lavede resten formiddagen efter. Derefter deler du kagen i to lag. Jeg har en kagedeler fra Ikea, som er super til formålet. Ret toppen af kagen til, så den bliver så plan som muligt. Her kan du med fordel også bruge kagedeleren.
Læg kagetoppen med på dit kagefad og sæt din springform på igen. Springformen hjælper til at hindbærfyldet bliver hvor det skal, indtil det har sat sig.
Lav derefter hindbærfyldet:
Hindbærfyld
Ingredienser:
1 dl piskefløde
1 bøtte mascarpone (250 g)
75 g flormelis
1 tsk vanillesukker
300 g hindbær
4 blade husblas

Kan laves på to forskellige måder. Denne gang piskede jeg ca. 1 dl fløde let og vend det sammen med 1 bøtte mascarpone (250 g), 75 g flormelis og 1 tsk vanillesukker. Derefter skoldede jeg en pose med frosne hindbær (300 g). Hældte vandet fra hindbærerne og vendte hindbærerne i. Derefter opløste jeg 4 udblødte stykker husblas i noget af den varme vand fra hindbærerne og rørte det sammen med resten. Man kan sagtens springe dette trin over og evt. bruge frisk hindbær eller undlade at skolde hindbærerne. Jeg gør fordi jeg har stor respekt for roskildesyge. Hvis man skulle gøre det helt korrekt burde man faktisk koge hindbærerne, men jeg har valgt den gyldne middelvej. Springer man dette trin over kan man varme lidt af fløden og opløse husblassen deri.
Hæld den færdige creme ned i springformen og stil kagen køligt indtil cremen har sat sig.

Brug evt. tiden på at pynte lidt gulerodscupcakes du også kom til at bage:

Når cremen har sat sig skal springformen fjernes igen. Dette gøres nemmest ved at varme en kniv i noget varmt vand og køre den langs springformen. Derefter kan springformen nemt løftes af. Læg bunden af kagen forsigtigt ovenpå hindbærcremen med bunden opad.

Så skal kagen bare pyntes og du er i mål. Jeg lavede frosting efter opskriften til denne kage. Helt klart min favorit-chokolade-frosting. Pynt evt. kagen med farvet vanillefrosting. Til det bruger jeg en opskrift fra The Vintage Hausfrau (kan ikke lige finde den på hendes side), men tilsætter ekstra flormelis, da jeg ellers synes den er lidt tynd. Hvor meget jeg tilsætter ved jeg faktisk ikke lige, jeg hælder bare i indtil jeg synes det har den rigtig konsistens ;-)

Spis og nyd!

fredag den 4. marts 2011

Sweet Paul

Kender I ham? Hvis ikke så kig HER. Sweet Paul udgiver et gratis online magasin. Magasinet handler primært om mad. Et af mine yndlingsemner, især når nu der er tale om rigtig skøn mad!
Sweet Paul har lige publiceret et nyt nummer i anledning af forårets (forhåbentlig) snarlige komme og temaet er børn! Opskrifter til børn, idéer til børn og meget andet. Der er i hvert fald indtil flere opskrifter jeg skal have afprøvet - har faktisk allerede købt ind til at lave nogle lækre squash pandekage :)
Se bladet HER!

torsdag den 3. marts 2011

Kreativ overspringshandling

Overspringshandlinger er en af mine specialiteter - sådan tror jeg nu faktisk det for rigtig mange studerende og den anden aften, da jeg burde rydde op på mit krea-bord fik jeg øje på dette ringbind som jeg bruger til udprintede madopskrifter:

Det var da bare alt for kedeligt, så i stedet for at rydde op kom jeg til at bruge tiden på at betrække det med stof ;)


Synes selv det pynter noget mere nu og derudover matcher det min tehætte...
Forresten fik jeg ryddet op i går aftes ;-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...