Om mad og lysten til at lave mad

Jeg kan godt lide mad. Nej, det er ikke helt rigtig jeg ELSKER mad, men her det sidste års tid er jeg gået død i madlavningen herhjemme. Først var der starten af min graviditet, hvor kvalme og opkastninger godt og grundigt slukkede for min lyst til at lave mad. Det er siden ikke lykkedes mig at finde glæden ved madlavning igen. Det er der vist flere årsager til, men den primære er nok, at Silas er kræsen. Meget kræsen faktisk. Jeg havde indtil for nylig et princip om, at han ikke skulle have specialmad, men nu har jeg genovervejet det princip. Det begrænser simpelthen udvalget af mulige retter for meget, så nu har jeg besluttet at lave den mad jeg har lyst til og koge noget pasta eller lignende ved siden af hvis knægten ikke gider at spise det. Tror det hjælper på min lyst til at lave mad og jeg håber det i længden giver knægten mere lyst til mad. Altså anden mad end pasta med ketchup ;-D

For at holde mig selv til ilden og ikke bare falde tilbage til spaghetti og kødsovs igen og igen kommer bloggen også til at handle mere om mad og opskrifter

I går aftes afprøvede jeg en opskrift på chicken pie.

Jeg fulgte ikke opskriften helt, fx havde vi ikke nogen kartofler så jeg brugte lidt ekstra pastinakker og jeg brugte lidt grahamsmel i dejen. Resultatet - tjae jeg tror faktisk ikke helt jeg fatter det med dej oven på en stuvning. Det smagte fint, men det er rimelig besværligt i forhold til resultatet. Det drillede mig en del at få dejen på fadet og derudover bliver retten jo noget mere kalorielet hvis man dropper dejen. Jeg kunne sagtens finde på at lave det igen, men så bliver det som stuvning med brød til.