tirsdag den 28. juni 2011

Ferskentærte

Jeg fik i sidste uge købt nogle utroligt ringe ferskner - virkelig kedelige og helt uden smag. Men nu er det jo sådan at jeg virkelig ikke bryder mig om at smide mad ud, så jeg tænkte at en kage måske kunne højne på dem og sørme ja! Den blev faktisk så lækker at jeg nu vil dele opskriften med jer.


Opskriften kan findes HER.
Den er meget tung, så jeg serverede den med creme fraiche og det var super.
Forresten hvis der er nogen, der kender et trick til hvordan man skærer ferskner over og fjerner stenen uden at det hele bliver totalt smattet, vil jeg gerne høre det ;-)

Næsten færdig

Mit første patchwork projekt mangler nu kun skråbånd, så er der færdigt. Ih, hvor er jeg spændt på at se det endelige resultat :-D


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 26. juni 2011

Over en måned siden sidst...

Hold da op, har lige opdaget at det er over en måned siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Det er ikke fordi jeg ikke har fået syet. Jeg har bare ikke rigtig lavet noget som jeg synes var spændende nok til at vise frem - jeg mener et overtræk til barnevognen når den på anhængertræk bag på bilen det er ærlig talt ikke super interessant, men jeg har fået lidt nyt gear :-D
Jeg har simpelthen fået mig en overlocker og når jeg skriver fået, så mener jeg fået! Det er helt fantastisk.

Jeg er medlem af et forum (slyngebarn.dk), hvor man kan forære ting væk, som man ikke har brug for længere. Et skønt princip hvor jeg flere gange selv har foræret noget væk og også modtaget nogle fantastiske ting. Overlockeren har jeg fået af en med-blogger - Astrid fra bloggen Connecting the dots. Hvis du ikke kender bloggen er den helt klart et besøg værd. Astrid syer fantastisk smukke ting, især hendes tasker er jeg vild med.
Den er selvfølgelig allerede blevet afprøvet:


Beklager billedkvaliteten, men billederne er taget med min nye iPhone, som er det andet nye stykke gear jeg fået (denne har jeg dog måtte betale for ;).
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...