mandag den 28. februar 2011

Silas' blomst

Da jeg alligevel var i gang med at male brødskæren malede jeg lidt zinkpotter, som bare stod og så kedelige ud. Denne her er, som det nok fremgår af billedet, lavet til Silas. Planten er en jeg har fået af min mor - aner ikke hvad den hedder. Silas så den, sagde Silas' blomst og det er den så nu!

Sommerfuglen er købt i plantorama - synes den pynter rigtig fint, når nu planten ikke er så stor endnu.


Bogstaverne er fra Tiger og har kostet - ja en ti'er.

søndag den 27. februar 2011

Brødskærer - done!

Så er brødskæren færdig! Efter længere tids overvejelse endte jeg med at vælge grøn.

Før:
Efter:


Jeg har først grundet den med metal primer fra flügger og derefter malet med en panelmaling i glans 50.

Derudover var jeg i går perleblogger hos Karen Klarbæk. Jeg er meget overvældet over de mange besøgende, der kiggede forbi i går og sikke mange nye faste læsere jeg har fået. Velkommen til jer alle!

fredag den 25. februar 2011

Super nem pastaret

Kender I det? Man står kigger ind i køleskabet - det er ved at være frokost tid og køleskabet er gabende tomt. Måske er der lige lidt rugbrød, men det er altså kedeligt og slet ikke det man har lyst til ;)
Denne pastaret har jeg lavet MANGE gange. Den kan laves på den tid det tager at koge pastaen og med ingredienser vi altid har i fryseren/skabet.

Pasta med ærter og rejer

Det hele laves lidt på slump, men du skal bruge:
Rejer - jeg bruger mange fordi jeg elsker rejer!
Lidt ærter
Pasta
Olivenolie
1 fed hvidløg
En halv citron - kan udelades hvis man ikke lige har det

Sæt pastaen over. Tø rejerne og ærterne nænsomt op i microbølgeovnen (det er selvfølgelig bedst hvis man har været forudseende og taget det hele op af fryseren i god tid). Når det er tøet op skal alt vandet hældes fra rejerne, hvis rejerne er våde når de rammer panden begynder de at koge i stedet for stege. Varm lidt god olivenolie på en pande og tilsæt et presset fed hvidløg. Efter et par minutter tilsættes rejerne og ærterne. De varmes igennem og hvis du har timet det rigtigt er pastaen færdig nu. Pastaen hældes ned på panden og blandes godt med det. Smag til med citron, salt og peber og nyd den!

tirsdag den 22. februar 2011

Mini krea-projekt

Silas fik en stor kasse med duploklodser i julegave i denne kasse:

Normalt smider jeg papkasser ud med det samme, men låget på den her var bare for fint til at blive smidt ud. Så jeg købte en rulle gavepapir i Søstrene Grene og nu ser den sådan her ud:


Det er ikke blevet det mest vellykkede projekt, da papiret krøller rimelig meget, men Silas er helt vild med den og det er vel det vigtigste!

Ps. jeg har besluttet farve og købt maling til brødskæren, update kommer når jeg er blevet færdig, hvilket forhåbentlig bliver i weekenden :-D

mandag den 21. februar 2011

Lækre cookies

Jeg har bagt cookies - rigtig lækre cookies. Perfekte sprøde udvendig og dejlig seje indvendig. Opskriften kan findes her.

onsdag den 16. februar 2011

Mei tai #2

Mei tai til min dejlige mand:

Og et lille action-pic:

Faktaboks
Mønster
Denne tutorial.
Stof
Babyfløjl og halvpanama. Begge dele fra stof 2000.
Modifikationer
Stropperne er 26o cm i stedet for 210 cm og mavebæltet 190 cm i stedet for 170 cm, så den passer til min mand på 1,87 m.

tirsdag den 15. februar 2011

Decisions, decisions

Uha, jeg er så dårlig til at tage beslutninger - bare det at bestille en pizza kan tage mig evigheder. Nu skal jeg have taget en beslutning om noget maling og min kære mand har allerede rullet med øjnene MANGE gange over mine MANGE overvejelser, så nu får i lov til at høre lidt om dem i stedet :-D

Jeg har nemlig fundet denne fine brødskærer på et genbrugsmarked i weekenden, men ærlig talt så er den brune farve lidt kedelig, men hvilken farve skal jeg dog vælge....
Forresten blev den min for en 50'er, synes selv det er noget af et fund...

Jeg er ikke til retro/neon-bølgen som ellers hærger blogland, men er vild med de lidt støvede primær farver, hvis den beskrivelse altså giver mening. Jeg har været forbi den lokale farvebiks og hente lidt inspirationskort.

Jeg er ret vild med farven på denne cardigan (den er faktisk pt. min yndlingsbeklædningsgenstand, tak kære søster!)
Eller det her tæppe jeg strikkede til Ella, da hun lå i maven...
Jep, det er gylp man kan se på billedet - sorry...

Men altså jeg er lost - skal jeg vælge en grøn, blå, rød, lilla eller måske en helt anden farve... Gode råd modtages med kyshånd!

lørdag den 12. februar 2011

Forårskjole

Kjole til Ella:

Jeg synes selv den er blevet rigtig sød :-D

Faktaboks
Mønster
Ottobre nr 1/2009 kjolemønster 8.
Stof
En rest mønstret babyfløjl fra stof 2000, samt en lille rest hvid lagenlærred.
Modifikationer
Ingen
Bemærkninger
Syet i str. 80. Den er et lidt stor, men så håber jeg hun kan være i den noget tid :-D

fredag den 11. februar 2011

mmmmm kage

Prøv lige at se her:

Det er for en gang skyld ikke mig, der har bagt, men min dejlige mand, som ellers sjældent bevæger sig ud i køkkenet, andet end for at tage opvasken. Kan oplyse at den smagte helt fantastisk og at han meget gerne må bage igen for min skyld :-D
Opskriften på den lækre kage kan findes her.

ps. jeg får stort set ikke syet eller strikket for tiden, men jeg har lidt liggende klar som bare lige mangler at bliver fotografet...

mandag den 7. februar 2011

1000 huer til Cuba

Jeg for desværre ikke lavet så meget for tiden, studie og syge børn har effektivt fået sat det hele på pause lidt, men jeg håber snart jeg får lidt tid til at strikke lidt, for så skal der strikkes huer til et godt formål! Se bare her. Man kan vel næsten ikke finde et bedre formål at strikke huer til :-D

fredag den 4. februar 2011

Djævlehue

Jeg er egentlig i gang med et større strikkeprojekt, men det trækker ud, så jeg havde brug for lidt strikkeadspredelse. Det blev til en djævlehue til Ella. Garnet er yndlingsgarnet fra Rasmilla. Opskriften er fra paapinden.dk og rigtig smart, da man kan bruge hvilket som helst garn man har lyst til.


Faktaboks
Mønster
Fra paapinden.dk, kan findes lige her.
Garn
22 g syrenfarvet bomuld/uld yndlingsgarn fra Rasmilla.dk, kan findes her.
Modifikationer
I stedet for at tage ind på hver anden pind, lavede jeg centrede dobbeltindtagninger på hver pind efter jeg var stoppet med udtagningerne.
Bemærkninger
Garnet er lækkert at strikke med. Ikke så varmt hvis det var ren uld, men tror den bliver super når det forhåbentlig snart bliver lidt varmere i vejret.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...