onsdag den 5. januar 2011

Modificeret elefanthue

Jeg har været i gang med et nødvendighedsprojekt, men heldigvis er det jo ikke ensbetydende med at det har været et kedeligt projekt. Mine stakkels børn trængte nemlig til nye huer i dette kolde vejr. Ellas var ved at være for lille, så når hun drejede hovedet i barnevognen fik hun drejet det ene øre ud og det er simpelthen for koldt for sådan et stakkels øre i minus 5 grader frost. Silas' hue var slet og ret for tynd, så nu har de begge to fået nye huer. Ja, de har faktisk fået helt ens huer. Det er dog kun Ellas jeg har fået fotograferet ;-)
Mønsteret jeg har brugt er fra ottobre. Yderstoffet er jersey fra stof og stil. Som foer har jeg brugt noget super lækker fleece købt online for noget tid siden. Fleecen var dog slet ikke elastisk nok til at den kunne trækkes over hovedet, så i stedet for at sy huen sammen under hagen har jeg fortsat ribkanten og sat trykknapper i og jeg er meget begejstret. Det fungerer rigtig godt, både til Ella og til Silas.

Set forfra:
Og nej, det er ikke det bedste billed af lillepigen, men det illustrerer meget godt at når drejer hovedet bliver den siddende hvor den skal.

Bagfra:

Her kan man se lukningen forneden:

Faktaboks
Mønster
Stof
Lidt jersey, fleece og rib,
Modifikationer
Åbning med knapper foran i stedet for sammensyning. Syet med foer.
Bemærkninger
Nemt og hurtigt projekt. Fungerer rigtig godt på både Ella og Silas. Det er slet ikke sidste gang jeg har syet denne model. Det er bare lidt ærgeligt at den største størrelse er 52 cm.

2 kommentarer:

  1. Lækker lækker hue! Og skøn blog du har her. Her vil jeg da gerne følge med :-)

    God dag.

    Kh. Mette

    P.S. Kig endelig forbi hos mig, hvis du har lyst - måske min give away er noget for dig - eller måske nærmere dine skønne unger?

    SvarSlet
  2. Til Mette: Mange tak! Vil da lige kigge på den der give away. Det lyder i hvert fald spændende :-D

    Jeg har redigeret lidt i dette indlæg så der nu også er et billed hvor man kan se lukningen...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...