søndag den 14. november 2010

Søndagstankestrøm

Jeg har ikke rigtig været på bloggen de sidste par dage. Jeg har ikke rigtig haft overskuddet. Jeg har skrevet flere indlæg i hovedet, men at få dem skrevet er det altså ikke gået så godt med. Det har været en hård uge. En af de rigtig hårde. Jeg er fyldt op og glæder mig helt vildt til næste uge, hvor det heldigvis er sparsomt med planer. Ugen startede som den opmærksomme bloglæser måske kan huske med forkølelse. Heldigvis var jeg den eneste som blev ramt, både mand og børn gik fri. Så det var vel egentlig nådigt sluppet.
Onsdag var en dag som jeg har gruet for i lang tid. En af de dage som føles langt væk og alligevel går tiden og lige pludselig står man i det. Vi var ved dyrlægen med vores to katte for at få dem aflivet. Vi har haft dem i over 5 år og de var vores børn før vi fik børn. Desværre trives de ikke med børn, så aflivning var mest fair for alle parter, men puha hvor trak det tænder ud. Det trækker stadig tænder ud. Det er utroligt at en lejlighed kan føles tom, når man har to små børn, men det kan den :-(
Billeder skal I selvfølelig ikke snydes for. Først Cleo med den smukkeste og blødeste pels:
Og Castro. En stor og madglad putte-fis:
Torsdag tog vi en tur til lægen allesammen. Ella skulle vaccineres for første gang og Silas skulle til 2-årsundersøgelse. Silas syntes det var en fest at være ved lægen. Nyt legetøj og masser af opmærksomhed. Kan man ønske sig mere når man er 2 år? Ella tog faktisk også stikket rigtig pænt. Desværre blev hun skidt-mas og ked af det torsdag eftermiddag, men sådan er det jo.
Weekenden har været fyldt med gæster og besøg. Rigtig hyggeligt, men vi er allesammen godt brugte nu. Ella og jeg har heldigvis ikke nogen planer i morgen. Den står vist bare på hygge og evt. tidlig hentning af storebror fra vuggeren ;-D

2 kommentarer:

  1. Det er altså bare hårdt den første tid efter aflivningen :( Jeg har endnu ikke fået ryddet op i alle de billeder jeg tog af Omega formiddagen før dyrlægen kom - begynder simpelthen at tude hver gang jeg forsøger... Må vist bare erkende, at de små væsner virkelig forstår at kravle under huden på en!

    Og tak for i går. Hyggeligt som altid! Men hold da op de to baryler fik kørt hinanden op!

    SvarSlet
  2. Ja, de kravler virkelig under huden på en, men i det mindste er jeg nu holdt op med at se dem alle vegne...

    Selv tak. De var jo helt vilde de to! Vi ender med at få mange grå hår ;-D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...