torsdag den 4. november 2010

2 aftener med hakket oksekød

Hakket oksekød. Hvad kan man sige om det? Har på fornemmelsen at der bliver solgt voldsomt meget af det her i DK, men at det meste ender som spaghetti med kødsovs, lasagne eller hakkebøf. Vi har nu fået det to aftener i træk, men i to vidt forskellige retter. Den ene er klassiker herhjemme. Den anden en ny ret.

Først til klassikeren - squash og hakket oksekød i flødesovs.
Opskriften er simpel. Det tager ikke særlig lang tid og kræver ikke særlig mange ingredienser.
250 g oksekød brunes på en pande. Et lille finthakket løg tilsættes sammen med 2 squash skåret i rimelig tynde skiver. Sauteres i 5-10 min. 1 fed presset hvidløg tilsættes. Herefter plejer at jeg at tilsætte ca. 2 dl vand og 1 dl piskefløde. Man kan sagtens bare bruge fløde, men personligt synes jeg den bliver for fed. Smages til med salt og peber og serveres med pasta og masser af parmesan.

Den nye ret jeg har afprøvet er Shepherds pie. Det er den anden ret fra Sweet Paul jeg prøver. Den første var Fall roasted chicken pie. Igen fulgte jeg ikke opskriften helt. For det første skal man ifølge opskriften bruge hakket lammekød, men det havde de ikke i bilka og for det andet brugte jeg kun 250 g oksekød i stedet for de knap 700 gram som opskriften sige. Simpelthen fordi jeg ikke går ind for kæmpe orgier af kød til hverdag ;-) Resultatet var et stort hit. I hvert fald hos Manden og mig. Silas ville slet ikke smage på det. Det var faktisk lidt besværligt ligesom chicken pie, men denne gang var det, det hele værd.

6 kommentarer:

  1. Tak for inspiration - vi kører altid fast i kødsovsen ;) Men måske man skulle prøve den med squash, mon den kan spises med ris?

    Kh Kristine med ris-craving ;)

    SvarSlet
  2. Har aldrig prøvet med ris, men det tror jeg sagtens du kan, så skal du nok bare droppe parmesanen og det er imo noget af det, der retten ekstra god, men jeg er også en sucker for parmesan ;-D
    Glemte forresten at skrive at sovsen skal jævnes med lidt maizena udrørt i vand inden servering...

    SvarSlet
  3. Hmm vel ikke nødvendigt at droppe parmesanen? Bruger man ikke parmesan til risotto, så kan det vel også gå her?! Vil nødigt droppe noget der involverer ost ;)

    SvarSlet
  4. Du har ret :-D Prøv og meld gerne resultatet tilbage!

    SvarSlet
  5. Jeg er stensikker på at det smager godt også med parmesan

    SvarSlet
  6. Så er retten afprøvet og den smagte dejligt! Det blev dog med pasta - Stefan fik lov at bestemme og han er åbenbart mere italiensk end asiat ;) Tror måske bare at vi river squash'ne næste gang, Gry sorterede i hvert fald pænt uden om dem, den bandit ;)

    Er I stadig klar på lørdag? For så kommer vi bare når Gry vågner fra sin lur...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...