onsdag den 14. juli 2010

Badekåbe til Silas

Så kan jeg endelig fremvise badekåben jeg har syet til Silas og bidrage til Boys Month. Mønsteret er fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år", dog lettere modificeret.
Den oprindelig model ser sådan her ud og er syet i faststof med foer:




Jeg har droppet noget af retrolooket og syet den i et lag isoli:



På lommen har jeg applikeret en fisk af en rest Alexander Henry stof jeg havde liggende. Fisken er fundet her.


Sømmerummet i hætten har jeg klippet ned til ca. 0,5 cm og derefter afsluttet med kantbånd.


Sidst, men slet ikke mindst, actionpics, taget hertil morges af en glad dreng med morgenhår. Den er lidt stor, men så kan den også bruges til efteråret/vinteren. Halsudskæringen er også blevet lidt stor, men Silas har forholdsvis stort hoved og vi har ofte skrigeri herhjemme når noget skal trækkes nedover hovedet, men ikke med badekåben. Generelt elsker han faktisk at have den på :-D



6 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn! Og ser rar ud på - sikkert fantastisk at få på efter en dukkert :-)

    Og dejligt med billeder på bloggen igen ;-)

    SvarSlet
  2. Mange tak. Silas nægter godt nok at nærme sig havet, men den er god på kølige morgenen ved vandet, så nogen dukkert er det ikke blevet til endnu ;-)

    SvarSlet
  3. Wee billeder igen! :) Hvor ser han dejlig skøn ud i sin fine badekåbe :)
    Vi var ved vandet med Gry i dag, hun vadede bare lige ud i det og var yderst utilfreds med at jeg ikke ville tage hende med helt ud til Louise og Harley som var ude og svømme - til gengæld nægten hun at få sin badekåbe på! De er vist hinandens modsætninger på det punkt ;)
    Og så beklager jeg eventuelle stavefejl, men din blog og min iPhone harmonerer ikke så godt..
    Vi ses om en uges tid :)

    SvarSlet
  4. Ja, de lyder som totale modsætninger lige der.
    Silas var faktisk noget af et syn at have med på stranden, både Jon og jeg havde meget svært ved ikke at grine af ham. Han ville nemlig kun være på håndklæderne. Han ville ikke være på sandet (og det var ikke varmt) og ville under ingen omstændigheder i nærheden af vandet. Så det endte med at Jon sad i sandet med Silas på skødet og legede sammen med knægten. Engang imellem gik de ned og hentede vand, Silas blev båret frem og tilbage. Lige inden vi skulle hjem tøede han dog lidt op og gik indtil flere skridt i sandet ;-)

    SvarSlet
  5. Næhh hvor er den fin!!
    Der kan vel ikke laves en matchende i moster-størrelse?:)

    SvarSlet
  6. Nøj, hvor er den bare FLOT! :-) Er vild med den - og også den fine fisk :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...